Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Finsk arkitekt og designer

Født torsdag den 3. februar 1898 i Kuortane, Finland
Død tirsdag den 11. maj 1976 i Helsinki/Helsingfors, Finland

Mini-biografi: Var søn af en landmåler, studerede til arkitekt på Den Tekniske Højskole i Helsinki fra 1916-21, tog derefter til byen Jyväskylä og åbnede egen tegnestue i 1923, blev året efter gift med arkitekten Aino Marsio, der designede møbler og glas. Alvar Aalto blev Finlands mest kendte arkitekt, skabte banebrydende moderne arkitektur som Finlandiahuset i Helsinki og et boligområde i Seinäjoki med politistation, teater, kirke, rådhus og bibliotek, var funktionalist efterstræbte rene linier, geometriske former og gode materialer. Vandt i 1936 en konkurrence udskrevet af glasfabrikken Iittala med en vase kaldet Eskimokvindens skindbukser, de bølgende former er blevet en designklassiker, hedder nu Savoy, men kendes verden over som Aalto-vasen. Aalto blev i 1940 udnævnt til professor ved Massachusetts Institute of Technology i USA, besad stillingen i 9 år, mistede sin hustru i 1949, giftede sig med arkitekten Elissa Mäkiniemi i 1952 og vandt sammen med denne og den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël, i 1958 en nordisk arkitektkonkurrence om udkastet til et kunstmuseum i Ålborg. Aalto var formand for Finlands Akademi i 1963-68 og har modtaget adskillige hædersbevisninger for sit design, en guldmedalje fra Royal Institute of British Architects i 1957, Sonning-prisen i 1962 samt American Institute of Architects' guldmedalje i 1963.