© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hilda Augusta Amanda Kerfstedt f. Hallström | Svensk forfatter, dramatiker og oversætter Født fredag den 5. juni 1835 i Eskilstuna, Sverige Død lørdag den 10. april 1920 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var datter af Eskilstunas borgmester og niece til oldtidsforskeren Richard Dybeck. Kom som 8årig på pigekostskole i Stockholm, havde en livlig fantasi og begyndte at skrive fortællinger om ædle jomfruer, riddere og røvere. Måtte som 13årig tilbage til hjemmet for at tage del i husarbejdet, da moderen var blevet syg og først i 1851 overtog en husholderske arbejdet. Amanda Kerfstedt giftede sig 1855 med den 40 år ældre provst Bengt Gustaf Lindgren, fik 1857 sønnen Hellen Lindgren, flyttede ved mandens død 1860 til Uppsala og fik hurtigt en kulturel omgangskreds. Debuterede som forfatter 1865 under pseudonymet " ... y" med børnefortællingerne Tiggargossen samt Signild og hendes venner. Giftede sig 1872 med rektor Petrus Kerfstedt, fødte året efter datteren Signe og indsendte samme år til tidsskriftet Ekos konkurrence, under pseudonymet Frank, novellen Till kusten og vandt 1. præmie. Udgav 1880, under eget navn, novellesamlingen Ved vejkanten, fik 1881 offentliggjort sin kendteste novelle: Synd, som blev et af de tidligste indlæg i 1880'ernes sædelighedsdebat. Var 1888-91 redaktør af tidsskriftet Dagny og aktivt medlem af flere kvindeorganisationer, der kæmpede for kvindens ligestilling. Udgav 1901 Sveriges nok første roman om en transvestit: Reflexer og oversatte Harriet Beecher Stowes roman Onkel Toms hytte til svensk. |
|