© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anders Birger Bjørnvad | Dansk forfatter og historiker Født lørdag den 20. august 1927 i Finderup, Viborg Død søndag den 3. juli 2011 i Bisserup, Holsteinborg, Slagelse |
Mini-biografi: Var oprindelig skolelærer, havde taget lærereksamen fra Haslev Seminarium og fik sin debut som forfatter i 1967 med bogen Natten der varede otte dage. Anders Bjørnvad skrev en del bøger om besættelsestiden og især om de allierede flyvere, hvoraf flere blev skudt ned når de fløj over Danmark. Bogen Faldne allierede flyvere 1939-1945, der udkom i 1978 handler om de flyvere, der er begravet her i landet. Bjørnvad tog i 1987 en licentiatgrad fra Odense Universitet med afhandlingerne Hjemmehæren om modstandsbevægelsen i Region V og Krigens Monumenter 1940-1945, med en registrering over samtlige monumenter, der er rejst til minde om Danmarks besættelse. Modtog flere hædersbevisninger, blev bl.a. af den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening tildelt Gurli og Charles Haugbøll Prisen, der ofte gives til autodidakte forfattere. Fik desuden Flemming B. Muus' mindelegat og blev af englænderne dekoreret med en MBE (Member of the Order of the British Empire). |
|