© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anders Jensen-Knudstrup f. Anders Jensen | Dansk politiker og lærer Født søndag den 10. september 1848 i Skovsborg, Levring, Silkeborg Død torsdag den 17. april 1919 i Aarhus |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, kom efter skoletiden ind ved militæret for at blive uddannet som officer ved Viborg garnison, skiftede efter fire år mening og ville hellere være lærer. Gik på Jelling seminarium og tog eksamen i 1873. Virkede derefter en tid som højskolelærer i bl.a. Askov, fik i 1878 ansættelse som lærer i Knudstrup ved Kellerup og i 1905 i Vestermark. Anders Jensen Knudstrup havde et svageligt helbred, men var en dygtig lærer, der ivrigt og levende deltog i egnens økonomiske samt kulturelle interesser og stiftede sygekasse, husmandsforening, husflidsforening, plantningsforening samt foredragsforening. Var politisk venstremand med radikalt tilsnit, havde gode talegaver, talte og skrev offentligt mod forliget i 1894, som tvang Estrup til at gå af. Knudstrup blev året efter, af Kellerupkredsens forligsmodstandere, opstillet mod den moderate folketingsmand A.K. Sloth, men valgtes først i 1901. Tabte i 1909 sin plads til det radikale venstres kandidat Chr. Leth Espensen, og søgte 1910 forgæves valg i Fåborgkredsen. Deltog som medlem af venstrereformpartiet, i sine 8 år i Folketinget, med stor dygtighed i forhandlinger om skole- samt toldforhold og sad som medlem af forsvarskommissionen af 1902. Virkede efter sin afgang som lærer i 1914, som statens tilsynsførende med børnehjem og opdragelsesanstalter. |
|