© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anders Pedersen Nørgaard | Dansk forfatter og præst Født torsdag den 24. april 1879 i Alstrup, Brønderslev Død mandag den 17. maj 1943 i Vejstup, Svendborg, Fyn |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, arbejdede en tid som landmand, besluttede sig for at blive præst, tog år 1900 studentereksamen og blev i 1905 cand.theol. Virkede et par år som højskolelærer i Vrå, blev i 1907 hjælpepræst i Eltang, i 1910 præst for Skanderup valgmenighed, der var dannet i protest mod Skanderups indremissionske sognepræst, var 1917-43 præst for Vejstrup valgmenighed på Fyn. Anders Nørgaard skrev adskillige indlæg til tidsskrifter og dagblade, blev landskendt som prædikant samt foredragsholder, især i grundtvigske og folkelige kredse, udgav bøger som Udsyn over den kristne Menigheds Levnedsløb I-II, Kirkemarken, Mellem Drøm og Dag, Mørkningstanker og Protestantismens Grundskade. Hovedværket Grundtvigianismen I-III var den første større sammenhængende skildring af grundtvigianismens indre samt ydre historie og blev af Hal Koch omtalt som sin vægt værd i guld. Dens indhold var et skarpt opgør med samtidens grundtvigianisme og fik betydning som et af århundredets mest engagerede kirkeligt-religiøse værker. Nørgaard havde ikke mange grundtvigianske tilhængere, fik tilslutning fra en del præster og højskolefolk, men opnåede mest lydhørhed i tidehvervs-generationen. Ved et opgør i Vallekilde 1937 blev fronterne trukket klart op mellem grundtvigianere og folkekirken, hvilket førte til dannelsen af et grundtvigsk-tidehvervsk parti, som siden har været indflydelsesrigt i kirken. |
|