© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Andreas Jørgensen Hansen | Dansk trikotagehandler og virksomhedsgrundlægger Født onsdag den 21. marts 1866 på Als Død lørdag den 3. november 1962 i Vejle |
Mini-biografi: Var søn af en landmand, besluttede sig allerede som 17årig for at søge lykken i udlandet og for at undgå at blive indkaldt som soldat i den tyske hær. Slog sig ned i USA, fik arbejde ved landbruget og blev amerikansk statsborger. Kom tilbage til Danmark i 1892, men fik ved ankomsten til Als, der dengang stadig hørte under Tyskland, besked fra de tyske myndigheder om at forlade landet inden 24 timer, ville ellers blive indkaldt til 24 måneders tysk soldatertjeneste. Andreas Jørgensen Hansen rejste først til Kolding, fortsatte derefter til Vejle og forpagtede en forretning på hjørnet af Torvegade samt Grønnegade, grundlagde trikotageforretningen A. I. Hansen og flyttede med sin hustru ind i lejligheden ovenover forretningen. Handlede i starten mest med garn og trikotage, specialiserede sig siden i børnetøj og havde en lille systue ude bag forretningen. Hansen fik i 1904 dansk statsborgerskab og kunne nu købe bygningen. Familien flyttede senere i en villa, i 1929 overtog sønnen forretningen og moderniserede den, købte i 1956 hele bygningen og moderniserede den i 1962. |
|