© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Andreas Moe  | Dansk maler Født onsdag den 11. juli 1877 i Tved, Svendborg Død onsdag den 11. juni 1952 i Sandvig, Bornholm |
Mini-biografi: Var præstesøn, gik på Teknisk Skole i Kolding, kom derefter på Kunstnernes Studieskole og modtog undervisning af P.S. Krøyer og Johan Rohde, når Andreas Moe siden malede landskaber så man tydeligt påvirkningen af sidstnævntes undervisning. Moe var på studierejser til Italien, Belgien og Frankrig og gik en tid på Kunstakademiet i Antwerpen. Malede både portrætter, eksteriører og landskaber, opholdt sig en del på Bornholm om sommeren og hentede ofte sine motiver her. Moe udstillede sine værker flere steder i Danmark, havde bl.a. separate udstillinger på Københavns Rådhus i 1913 og på Det ny Missionshotel i Odense 1916. Udstillede flere gange både på Charlottenborg og i Den Frie Udstillingsbygning, der begge arrangerede en mindeudstilling efter malerens død. Moe modtog Charlottenborgs udstillingsfond i 1927 og 1930. |

|