© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Andreas Schifter | Dansk viceadmiral og fabriksmester Født onsdag den 25. august 1779 i København Død søndag den 31. oktober 1852 i København |
Mini-biografi: Var søn af en kaptajn, blev selv kadet i Søetaten i 1794 og sekondløjtnant 4 år senere. Herefter steg Andreas Schifter i graderne til udnævnelsen som viceadmiral året før sin død. Deltog som ung officer i et af togterne mod de nordafrikanske sørøvere. Blev her hårdt såret og sad i fangenskab i Tunis i 3 måneder. Efter hjemkomsten bestemtes det at Schifter skulle videreuddannes i skibsbygningskunsten. En studierejse i udlandet blev afbrudt af det engelske ran af flåden i 1807. Blev beordret til Holsten for at bygge kanonbåde og kunne først i 1810 genoptage studierejsen, som førte Schifter til Frankrig samt Italien. Blev ved hjemkomsten i 1814 udnævnt til fabrikmester, dvs. den øverste ansvarlige for bygning af flådens skibe. Blev i sammenlagt 32 år i denne stilling, hovedmanden bag genopbygningen af den danske flåde efter Englandskrigene. Fik ord for at bygge skibe, som havde smukke linjer og samtidig gode sejl- samt kampegenskaber. Var i sine sidste år i tjenesten som overekvipagemester ansvarlig for skibenes udrustning. Schifter kom således, ved udbruddet af Treårskrigen 1848, til at udruste de skibe han selv havde været med til at bygge. |
|