© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anelise Brix Knudsen f. Thomsen | Dansk sanger, formidler, forsker og indsamler Født søndag den 26. juli 1936 i Vejgaard, Aalborg Død lørdag den 18. september 2021 |
Mini-biografi: Var datter af en bogholder, fik efter endt skolegang en uddannelse som kontorassistent, blev i 1960 ansat ved Dansk Folkemindesamling og deltog i den store indsamling af den hidtil næsten glemte musikalske folkekultur. Oprettede i 1971, sammen med sin mand komponisten Thorkild Knudsen: Folkemusikhuset i Hogager, hvor folkemusikken blev bragt til live af bl.a. spillemanden Evald Thomsen samt visesangeren Ingeborg Munch. Anelise Knudsen var daglig leder, tog sig af de sociale kontakter til lokalbefolkningen og til folkekulturens folk, fordybede sig specielt i ballader samt kædedans, udviklede på baggrund af sin mands teorier nye måder at synge, danse og forstå dem på, skabte en ny tidssvarende balladepraksis, med respekt for traditionens normer samt regler. Var aktiv inden for kvindebevægelsen og præsenterede her balladerne som et vægtigt kvindeligt kulturudtryk. Underviste på højskoler, skoler, aftenskoler, i folkemusikhuse, var medlem af Gammegruppen og sang ballader i teaterforestillinger. Sad i den første bestyrelse i Folkekulturværkstedet i Broby Fonden og modtog sammen med manden, en pris fra fonden Folk og Forskere. |
|