© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anita Eleonora Lindblom | Svensk sanger og skuespiller Født tirsdag den 14. december 1937 i Gävle, Sverige Død søndag den 6. september 2020 i Mandelieu-la-Napoule, Alpes-Maritimes, Frankrig |
Mini-biografi: Startede sin scenekarriere som balletdanser, skiftede siden til sang og revy, vakte 1957 opmærksomhed med sin fremførelse af sangen "När den svenska flickan kysser, kysser hon med öppen mun" i Scalarevyen. Havde året inden udgivet sin første plade, fik et mindre hit med en svensk udgave af Edith Piafs "Milord" og i 1961 kom det helt store gennembrud med "Sånt är livet", en svensk udgave af countrysangen "You Can Have Her", der havde fået svensk tekst af Stikkan Anderson. Anita Lindbloms udgave hittede også i udlandet, bl.a. i Danmark samt Tyskland, siden kom hits som "Cigarettes", "Ta ett snälltåg till himlen", "Balladen om den blå baskern" og "En dans på rosor", i årene 1962-75 havnede 27 af sangene på Svensktoppen. Anita Lindblom begyndte også at få filmroller, spillede 1964 sammen med danske Dirch Passer i Dirch og blåjakkerne, var 1970 med i En kærlighedshistorie og 1974 i Rendestensunger. Fødte i 1954 sit eneste barn: en søn og giftede sig i 1966 med bokseren Bo Högberg. Det blev et turbulent ægteskab, parret måtte på grund af skattesvig skjule sig i Frankrig og blev skilt i 1970. Anita Lindblom blev i Frankrig og boede siden sammen med skuespilleren Gunnar Hellström en periode. |
|