© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anna Elisabeth Sarauw f. Elberling | Dansk tegner og broderihandler Født torsdag den 14. november 1839 i Serampore, Indien Død torsdag den 11. september 1919 i Vissenbjerg, Assens, Fyn |
Mini-biografi: Var datter af en herredsfoged, ældst af 12 børn, boede i Vestindien de første år af sit liv, fik tegneundervisning og lærte at brodere, var tidligt med at sy en pragtkjole i engelsk broderi til sin mor. Overtog efter moderens død 1859 husførelsen og boede hjemme til 1870. Blev gift med juristen Carl Harald Sarauw og blev mor til fem børn. Anna Sarauw havde stort talent for mønstertegning, broderede med let hånd og udnyttede sine evner erhvervsmæssigt. Blev af maleren Constantin Hansen i 1873 opfordret til at være med i datteren Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbølls broderihandel i Købmagergade. Var forhindret på grund af tuberkulose og tog på rekreationsrejse til Korsika og Italien, studerede kunsten i Pompeji og tegnede skitser og akvareller. Blev ved hjemkomsten 1876, medindehaver af Den Konstantin Hansen-Bindesbøllske Broderiforretning. Specialiserede sig i klassisk inspirerede borter, der blev udført sikkert og professionelt. Mønstrene var bl.a. stiliserede figurer efter egyptiske, indiske og pompejianske forlæg, geometriske borter og spiralornamenter samt rosetter og liljer. Anna Sarauw fik 1878 statsstøtte til at deltage i verdensudstillingen i Paris. Udtrådte af den daglige ledelse 1881, leverede stadig forlæg og overføring til stof og broderi. Tildeltes 1888 en medalje ved Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling. |
|