Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker og overtrafikkontrollør

Født torsdag den 8. juni 1882 i Aarhus
Død torsdag den 6. februar 1964 i Charlottenlund

Mini-biografi: Var datter af en tandlæge, tog 1899 almindelig forberedelseseksamen og blev som 17-årig ekstraskriver ved DSB i Aarhus. Fik en praktisk stationsuddannelse, tog 1911 trafikeksamen som første kvinde og blev 1925 trafikkontrollør. Udnævntes 1929 til fuldmægtig i generaldirektoratet, 1951 til overtrafikkontrollør. Sad i Jernbaneforeningens hovedbestyrelse, bestyrelsen for Statstjenestemændenes Centralorganisation og var redaktør af Jernbaneforeningens blad Vor Stand. Anna Westergaard agiterede for ligeløn inden for staten, støttede det eneste kvindelige medlem i Lønningskommissionen af 1917, Thora Pedersen i arbejdet for ligeløn. Loven om lige løn for kvinder og mænd i det offentlige blev vedtaget 1919. Anna Westergaard sad i Dansk Kvindesamfunds fællesstyrelse 1919-24, i styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd 1938-46, tog 1934 initiativ til skabelsen af Danske Kvinders Erhvervsråd, var 1935-37 den danske Genèvedelegations Folkeforbunds sagkyndige angående kvinder og arbejdsmarked, 1937-60 præsident for Open Door International. Sad 1939-53 som medlem af Landstinget for Det Radikale Venstre, var medlem af Lønningsrådet og kommissionen til forberedelse af Tjenestemandsloven af 1946. Var formand for Kvindernes Radiolandsudvalg, medlem af Gentofte kommunalbestyrelse og formand for Gentoftekredsens radikale vælgerforening. Stillede forgæves op som folketingskandidat flere gange. Udgav Den gyldne Bog om danske Kvinder og Dansk Kvinde i Dag, skrev desuden artikler og indlæg i aviser og tidsskrifter.