© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anne Grethe 'Grete' Hilding Svendsen f. Christensen | Dansk skuespiller Født torsdag den 21. februar 1924 i København Død lørdag den 27. januar 2007 |
Mini-biografi: Blev uddannet på De Frederiksbergske Teatres elevskole og måtte i elevtiden påtage sig forskellige job for at klare sig økonomisk. Var med på Henrik Malberg-turne og fik sin debut på scenen som Lisbeth i Erasmus Montanus. Som uddannet skuespiller fik Anne Grete Hilding engagement i 4 år ved Aarhus Teater og prøvede her kræfter med flere forskellige roller. Kom herefter til København, havde skiftende engagementer, optrådte bl.a. på Skolescenen i Hostrups Genboerne og var med i Stig Lommers revy på ABC-Teatret. Fik sin filmdebut i 1946 med en lille rolle i Op med lille Martha, var rykket højere op på rollelisten i Vesterhavsdrenge fra 1950, var med i en halv snes film, den sidste var som præstens kone i filmatiseringen af Herman Bangs Ved Vejen (1988). Radioteatret havde tit bud efter Anne Grete Hilding, men på TV blev det kun en enkelt rolle i et afsnit af En by i provinsen. AGH var gift med skuespilleren Knud Hilding. |
|