© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Annelise Adelgrunde Jacobsen  | Dansk skuespiller Født søndag den 18. september 1921 i Aarhus Død lørdag den 17. januar 1987 i Skagen |
Mini-biografi: Var datter af teaterdirektør Jacob Jørgen Jacobsen og skuespillerinde Christel Holch, søster til instruktør Johan Jacobsen. Ønskede selv en karriere som skuespiller, var som 18årig med Povl Vendelbos Teaterselskab på turné og spillede med i George Bernard Shaws stykke Pygmalion, fik 1944 en rolle i broderens film Otte akkorder og begyndte samme år på Odense Teaters elevskole. Annelise Jacobsen havde 1945 rollen som frihedskæmper i Den usynlige hær, var i 1951 med i Naalen, 1955 i Blændværk - alle tre instrueret af broderen. Spillede i 1957 husassistent i Annelise Hovmands Ingen tid til kærtegn og var 1969 Frk. Hopballe i Annelise Reenbergs Ta' lidt solskin. Spillede på Alléscenen tjenestepige i Anne Pedersdotter og Maria i Bagtalelsens skole på Paul Hansens Provins Teater. Annelise Jacobsen var 1968 med i Sam Besekows tv-film Ardele. |

|