Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk billedhugger

Født søndag den 21. juni 1863 i Tygesminde, Sønder Stenderup
Død onsdag den 21. februar 1945 i København

Mini-biografi: Voksede op på en jysk gård og fik en viden om dyr, som blev grundlæggende i hendes arbejde. Begyndte 12 år gammel, at modellere i ler og fik som 17-årig undervisning i Slesvig. Trods farens modstand, fik hun gennemtrumfet et par prøveår i København, som elev af August Saabye. Debuterede på Charlottenborg 23 år gammel og da hun 1887 vandt præmie for gruppen Thor med Midgaardsormen var vejen åben. Rejste på et stipendium til Paris 1890-91 og mødte den nyeste kunst, Gauguin og van Gogh. Også danske kunstnere som J.F. Willumsen, i hvis værksted hun arbejdede. På verdensudstillingen 1889 viste Anne Marie Carl Nielsen nogle indtagende statuetter af kalve, som blev bemærket af selveste Rodin. Arbejdede med monumenter, dyrefigurer eller portrætbuster, heraf en af maleren Niels Skovgaard (1895) og et monument for dronning Dagmar på Slotsbanken i Ribe (1913-14). Hendes hovedværk er rytterstatuen af Christian IX på Christiansborg Slots Ridebane, opstillet i 1927. Var den første kvinde herhjemme, der gav sig i kast med et ryttermonument, en stor og krævende opgave, ikke blot fysisk. Monumentet Den danske Redningsmand blev opstillet 1934 i Skagen. I 1939 indviedes hendes monument over ægtefællen Carl Nielsen: Den fløjtespillende Pan på Grønningen.