Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk journalist og forfatter

Født torsdag den 11. juli 1929 i Gråsten
Død fredag den 22. april 2016

Mini-biografi: Født og opvokset i Gråsten, datter af kriminalassistent Povl Ræthinge og toldforvalter Ellen Wolden. Realeksamen fra Sønderborg Statsskole 1946. Journalistelev ved dagbladet Sønderjyden i Sønderborg 1946-48, videreuddannelse i Oklahoma, USA 1948-50. Ansat ved Dagens Nyheder i København 1951-61 og ved dagbladet Politiken fra 1961. Blev under pseudonymet Ninka, især kendt for sine portrætinterviews i trykt form og i TV, med danske og udenlandske personligheder inden for politik og kultur. En stor del af disse interviews er udgivet i bogform. Fik et nært forhold til kongefamilien og har udgivet en række portrætbøger om de kongelige. Nævnes kan Dronning i Danmark. Margrethe den Anden fortæller om sit liv (1989), En familie og dens dronning (1996), Jeg er dansk. Dronning Ingrid fortæller Erindringer fra Gråsten Slot. (1999), Rejse i Livet. Kronprins Frederik fortæller. (2002) og endelig Kronprinsesse Mary fortæller. (2004). Har desuden skrevet portrætbøger om bl.a. Carl-Henning Pedersen, Bille August, Jane Aamund og Per Kirkeby. Endelig skal nævnes bogen Om lidt er de borte. Modstandsbevægelsens topfolk fortæller til Ninka. (2005). Modtog Cavling-prisen 1975, Ebbe Munck-prisen 1992 og Velux Fondens Hæderspris 2005. Udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen.