Mini-biografi: Var søn af viceadmiral Johan Cornelius Krieger og blev som 11årig kadet i Marinen. Var allerede som 18årig månedsløjtnant, blev samme år sekondløjtnant, steg i graderne til premierløjtnant, kaptajnløjtnant, kaptajn, kommandørkaptajn, kommandør og blev 1840 kontreadmiral. Anthonius Krieger var 1804-08 ansat i Tønning som chef for nogle kanonfartøjer, der blokerede Elben og siden under krigen mod englænderne, kæmpede mod engelske krydsere. Var 1809 chef for briggen The Tickler, der var erobret fra englænderne, 1810 chef for kanonflotillen ved Præstø, 1811 næstkommanderende på fæstningen Christiansø, førte 1812 briggen Lolland i Norge og deltog i kampen i Lyngør, satte sit skib på grund, for at forhindre englænderne i at erobre det. Krieger nægtede 1814 at aflægge ed til den nye norske regering og blev arresteret. Vendte, efter landets adskillelse fra Danmark, tilbage til København og var et par år uden for nummer. Blev 1821 chef for kadetskibet, var i to år meddommer for søkadetterne, blev ansat i bestyrelsen for Søetatens Drengeskole, var 1836 chef for linjeskibet Skjold på togt i Nord- og Østersøen og indtrådte 1841 som medlem af Konstruktions- og Reguleringskommissionen. Krieger modtog Storkorset for sit heltemod, udnævntes til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af Dannebrog. |