© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Émile Antoine Bourdelle | Fransk billedhugger og maler Født onsdag den 30. oktober 1861 i Montauban, Frankrig Død tirsdag den 1. oktober 1929 i Le Vésinet, Frankrig |
Mini-biografi: Var i årene 1893-1908 elev af og medarbejder hos Auguste Rodin, hvis stil prægede hans tidlige værker som en lang række buster af Beethoven og skulpturer som Natten (1904), de er præget af en bevæget overfladebehandling. Først efter år 1900 skabte Bourdelle sig et selvstændigt formsprog med inspiration fra bl.a. arkaisk græsk kunst, som det ses i den dramatisk svulmende broncestatue Herkules med buen, der er opstillet i Stockholm. Bourdelle blev også inspireret af middelalder- og renæssancekunsten, hvor hans værker er præget af stilisering og stor dekorativ virkning. Udførte 1910-12 en større udsmykning med relieffer og malerier til Théâtre des Champs-Élysées i Paris. I Paris skabte Bourdelle et mindesmærke for den polske digter Adam Mickiewicz (1929). Antoine Bourdelles bolig og atelier i Paris blev i 1948 indrettet som museum. |
|