© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anton Andersen Rask | Dansk læge og modstandsmand Født søndag den 11. april 1897 i Langskov, Hedensted Død søndag den 10. april 1966 i Selde, Salling, Skive |
Mini-biografi: Læste efter skoletiden til læge og udøvede siden sin gerning i landsbyen Selde i Midtjylland. Anton Rask passede under 2. verdenskrig sin praksis om dagen, var om natten tilknyttet modstandsbevægelsen og fik henvendelser fra sårede, der i al hemmelighed skulle behandles. Det krævede stor forsigtighed, især da der boede en fremtrædende nationalsocialist i nærheden, denne gav dog lægen en advarsel og efter krigen vidnede Anton Rask til gengæld til hans fordel som forsvarerens vidne i en særretssag. Rask måtte i marts 1945 gå under jorden og blev nu diplomatisk medarbejder for modstandsmanden Jens Toldstrup, kendt som Nordeuropas bedste nedkastningschef, fik til opgave at gyde olie på vandene når Toldstrups temperament slog gnister. Efter besættelsen var Rask tolk for en tysk flyverenke, der var flygtning i Selde, den lokale snedker nægtede at lave en kiste til enkens afdøde far, lægen fik ham overtalt, hvorefter der opstod det problem, at ingen ville begraves ved siden af en tysker! Rask fik så reserveret det tilstødende gravsted og blev stedt til hvile ved siden af tyskeren. Har på den måde fået vist at selv om man var modstandsmand, var der ikke grund til at bære nag til uskyldige ofre for krigen. |
|