© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anton Hartvig Rée | Dansk koncertpianist og komponist Født torsdag den 5. oktober 1820 i Aarhus Død mandag den 20. december 1886 i København |
Mini-biografi: Var søn af en grosserer, viste allerede som dreng musikalske evner og kom efter skoletiden til Hamburg for at blive uddannet til pianist hos J. Schmidt og C. Krebs. Studerede fra 1839 i Wien og fra 1841 i Paris. Optrådte af og til ved koncerter og kom i kredse, der talte bl.a. Frédéric Chopin. Anton Rée bosatte sig 1842 i København og kom med sin litterære dannelse og som klavervirtuos, til at spille en fremtrædende rolle i byens selskabsliv. Optrådte ved Musikforeningens koncerter med værker af bl.a. Beethoven, Mendelssohn og Chopin. Var også en søgt lærer og havde blandt sine elever: August Winding samt Frits Hartvigson, oprettede 1845 et klaverkonservatorium, der dog kun var åbent kort tid. Rée blev i 1867 ansat som klaverlærer ved Det kongelige danske Musikkonservatoriums oprettelse, blev imidlertid uvenner med Niels W. Gade og forlod stillingen efter godt et år. Trak sig herefter lidt tilbage og optrådte sjældent. Komponerede en sonatine og nogle danse, kadencer til koncerter af Mozart og Beethoven, nogle salonstykker og instruktive værker. Udgav Musikhistoriske Momenter og Bidrag til Klaverspillets Teknik, skrev til flere tyske musikblade om sin bitterhed over danske musikforhold. |
|