© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Arwed Peter Jessen  | Dansk handelsmand, virksomhedsgrundlægger og fondsstifter Født tirsdag den 21. oktober 1924 i Hamborg (Hamburg), Tyskland Død torsdag den 17. februar 2011 |
Mini-biografi: Søn af forretningsmanden Heinrich Jessen. Faderen døde i 1931, hvorefter moderen og børnene flyttede fra Hamborg til Aabenraa, hvor familien oprindelig kom fra og fortsat ejede en byejendom samt et landsted. Familien Jessen var og er familie- samt forretningsmæssigt nært knyttet til familien Jebsen, som også har sine rødder i Aabenraa. De to familier driver tilsammen et verdensomspændende forretningsimperium med udgangspunkt i Hongkong samt Singapore. Begge familier har fortsat et tilhørsforhold til Aabenraa og bekender sig som medlemmer af det tyske mindretal i Nordslesvig. Arwed Peter (A.P.) Jessen rejste i 1947 til Hongkong for at indgå i firmaet Jebsen & Co. som juniorpartner. Første opgave blev at genopbygge firmaets forretning i Shanghai efter krigens tumult. I 1964 grundlagde A.P. Jessen et selvstændigt firma under navnet Jebsen & Jessen Private Limited i Singapore. Det blev efterhånden en stor koncern, som driver handel i hele verden. Lod sig i 2003 pensionere og flyttede kort efter fra Singapore til Aabenraa. Oprettede i 1975 A.P. Jessen Fonden, som dels ejer samt vedligeholder de nævnte ejendomme i Aabenraa og dels yder legater samt lån til personer samt formål, som efter ansøgning findes værdige til at blive betænkt. |

|