Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Catalansk/Fransk maler og billedhugger

Født søndag den 8. december 1861 i Banyuls-sur-Mer, Roussillon, Frankrig
Død onsdag den 27. september 1944 i Banyuls-sur-Mer, Roussillon, Frankrig

Mini-biografi: Udgik fra en vinbondeslægt i det catalansk-talende område Roussillon i Sydfrankrig. Interessen for billedkunst og ønsket om at blive udøvende kunstner opstod allerede i skoletiden. Drog som 20-årig til Paris, hvor Maillol efter nogle års privatundervisning blev elev på École superieur des Beaux-Arts. Kom her under indflydelse af bl.a. Paul Gauguin. Beskæftigede sig i de første år hovedsagelig med oliemaleri samt gobelinvævning. Fra omkring 1900 forlod Maillol imidlertid disse kunstformer og gik over til at beskæftige sig med billedhuggerkunst. I sine skulpturer, som for en meget stor del forestiller nøgne kvindeskikkelser, nåede han frem til en enkel, naturalistisk stil med påvirkning fra oldtidens ægyptiske og tidlige græske billedhuggerkunst. Maillol, som i de første mange år levede fattig og upåagtet, blev fra ca. 1905 understøttet af den tyske kunstmæcen og -samler, Harry Graf Kessler. Blandt dem, som interesserede sig for og købte hans værker, var den danske samler Johannes Rump, hvis kunstsamling nu indgår i Statens Museum for Kunst. Også på Ny Carlsberg Glyptoteket er Maillol pænt repræsenteret.