© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Aristides de Sousa Mendes do Amaral e Abranches | Portugisisk diplomat og konsul Født søndag den 19. juli 1885 i Cabanas de Viriato, Viseu, Portugal Død lørdag den 3. april 1954 i Lissabon, Portugal |
Mini-biografi: Var søn af en dommer, studerede jura og satsede på en karriere som diplomat. Bosatte sig 1907 i Lissabon, giftede sig med sin ungdomskæreste, blev med tiden far til 15 børn, hvoraf nogle blev født mens deres far var konsul i bl.a. Brasilien USA, Zanzibar, Spanien samt Belgien. Aristides de Sousa Mendes var i 1940 konsul i Bordeaux i Frankrig og opsøgtes af tusindvis af jødiske flygtninge, der forsøgte at undslippe nazisternes forfølgelse, et portugisisk visum ville gøre det muligt for dem at komme til Portugal og derfra videre i sikkerhed. Trodsede Portugals præsident Antonio de Oliveiras ordre om, ikke at udstede visum til bl.a. jøder og reddede adskillige menneskeliv ved at udstede tusindvis af visa. Fik som straf frataget stillingen, blev forbudt at tjene til livets ophold, selv børnene blev sortlistet og måtte hverken arbejde eller gå i skole og familiens hjem blev solgt for at dække gæld. Sousa Mendes døde fattig og fik først oprejsning i 1966 fra Israel, ved at blive kendt retfærdig blandt nationerne. I 1986 udsendte den amerikanske kongres, en proklamation til ære for konsulens heltemod, senere kom en undskyldning fra Portugals præsident Mario Soares og det portugisiske parlament udnævnte posthumt, Sousa Mendes til ambassadør. |
|