© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Arne Gorki Schmidt | Dansk maler og tegner Født mandag den 18. maj 1908 i Silkeborg Død lørdag den 12. juli 1969 i Hillerød |
Mini-biografi: Faderen var journalist og en stor fan af den russiske forfatter Maksim Gorkij, hvilket kom til udtryk i sønnens mellemnavn. Arne Gorki Schmidt kom i malerlære på Frederiksberg som 15årig og blev malersvend i 1927. Havde allerede som 4årig vist kunstneriske evner og havde en imponerende sans for at komponere farver. 200 akvareller fra barndommen til teenagealderen er i dag opbevaret på Hørsholm Skole. Schmidt blev optaget på Kunstakademiet i 1929 og her undervist af sin morbror maleren Ejnar Nielsen. Foretog en studierejse til Schweiz først i 1930'erne og udstillede sine værker første gang i 1930 på Kunstnernes Efterårsudstilling, derefter på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1931 og 1933, på Corner i 1932 og igen på Kunstnernes efterårsudstilling i 1934. Holdt derefter op med at udstille, men har været repræsenteret på flere udstillinger efter sin død. Modtog legat fra Raben Leventzaus Fond i 1932 og blev hædret med Neuhausens ekstrapræmie 1933. Havde været gift med guitaristen Jytte Gorki Schmidt. |
|