© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Arne Noe-Nygaard | Dansk forfatter, geolog og professor Født torsdag den 30. juli 1908 i Ribe Død mandag den 3. juni 1991 i Helsingør |
Mini-biografi: Blev student fra Aarhus Katedralskole 1927 og mag.scient. 1933 fra Københavns Universitet. Blev via sin naturhistorielærer tidligt interesseret i geologien. Deltog som student i Den danske Østgrønlandske Ekspedition under ledelse af Lauge Koch i 1929 og var året efter assistent på Godthåbsekspeditionen til Vestgrønland. Tog i årene 1931-34 igen med LK på ekspedition til Østgrønland, deltog i feltarbejdet og overvintrede på Ella Ø. Arne Noe Nygaard kortlagde på turen palæozoiske og mesozoiske sedimenter som publiceredes i 1934. Samlede også materiale til sin doktordisputats Die paldozoischen Eruptivgesteine von Canning Land fremlagt i 1937. Deltog i geografen Niels Nielsens Fjerde Dansk-Islandske Ekspedition til Vatnajökull, var igen på Island ved Heklas udbrud i 1947 og under Surtsey udbruddet 1963-67. Blev professor i mineralogi i 1942 samt bestyrer af Mineralogisk Museum, skrev i 1948 en ny lærebog i faget. Underviste på Københavns Universitet og på Dansk Teknisk Højskole, og forsøgte ihærdigt at vække de studerendes interesse for faget. Under besættelsen var ANN med til at udgive det illegale blad "Frit Danmark", var medlem af Dansk Samling og havde flere opgaver inden for modstandsarbejdet. Var medlem af Videnskabernes Selskab og andre selskaber i både ind og udland. Har skrevet flere bøger bl.a. Vulkaner udgivet i 1979. |
|