| Mini-biografi: Var søn af en tekstilfabrikant, blev efter skoletiden optaget på Kunstakademiet i Düsseldorf, studerede derefter i Bruxelles, Paris og i Rom. Solgte sine første værker i München, til kunstmæcenen A.F. von Schack, der blev en trofast beskytter. Arnold Böcklin blev i 1860 ansat som lærer ved kunstskolen i Weimar, eksperimenterede med nye maleriske medier som tempera og fernismaleri, tog snart efter til Italien og var 1866-71 i Basel for at male tre barokke fresker til museet, rejste derefter til München og siden til Italien. Begyndte under opholdet i München den genre, som på grund af en naturfrodig naivitet og bred humor skulle vinde mest anerkendelse. Skabte værker med bl.a. havkentaurer, fauner, najader, søslanger, Venus, Medusa, Triton blæsende i en muslingeskal, Borgbranden, landskaber, portrætter af sig selv og hustruen, religiøse motiver som Nedtagelsen fra korset og Kristi lig begrædes. Böcklin malerier besidder en rig, bizar indbildningskraft, med en farvefunklende lyrisk storhed, der uden enkelthedernes korrekthed tilstræber en større samlet stemning. Böcklin boede de sidste 7 år af sit liv i Hottingen ved Zürich, fik i 1904 designet og opkaldt en skrifttype efter sig. Kunstmuseum Basel er i besiddelse af 122 af kunstnerens malerier. |
Cimitero degli Allori, Firenze, Italien 2016