© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Arnold 'Schoenberg' Schönberg | Østrigsk/Amerikansk komponist Født søndag den 13. september 1874 i Wien, Østrig Død fredag den 13. juli 1951 i Los Angeles, Californien, USA |
Mini-biografi: Musikalsk var Schönberg i det store og hele autodidakt, fik dog lidt undervisning i komposition af vennen Alexander von Zemlinsky, hvis søster han blev gift med. Begyndte omkring år 1900 sin komponistvirksomhed i udpræget senromantisk stil. Schönbergs første større værk er samtidig ét af hans mest kendte og spillede, Gurre-Lieder, baseret på en tysk oversættelse af J.P. Jacobsens digte om kong Valdemar og Tove. Den udvikling bort fra dur-moll-harmonikken, som allerede kom til udtryk hos komponisterne Richard Wagner og Gustav Mahler, blev radikalt fortsat af Schönberg. Var omkring 1920 nået frem til en atonal teknik kendt som tolvtoneteknik eller dodekafoni. Teknikken blev især anvendt og udbredt af hans elever Alban Berg og Anton Webern og har mere eller mindre præget al kompositionsvirksomhed lige siden. Schönberg, der var af jødisk familie, forlod Østrig i 1934 og levede resten af sin tid i Californien. Blandt hans værker kan nævnes strygesekstetten Verklärte Nacht (1899), det symfoniske digt Pelleas und Melisande (1903), den ufuldendte opera Moses und Aron (1932), der anses for hans hovedværk samt oratoriet A Survivor from Warsaw (1947). Ud over som komponist var Schönberg i samtiden også kendt som en habil maler. |
|