© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sir Arthur Seymour Sullivan | Engelsk komponist Født fredag den 13. maj 1842 i Lambeth, London, England Død torsdag den 22. november 1900 i London, England |
Mini-biografi: Var søn af musiklærer og leder af et militærorkester, og var gjort fortrolig med de fleste instrumenter i 8års alderen. Gik på privatskole og som 12årig optaget i et kirkekor, blev hurtigt solist og begyndte selv at skrive hymner og sange. Korlederen foranledigede et af disse værker O Israel, fremført af Vincent Novello i 1855. Arthur Sullivan fik året efter tildelt et stipendium til et års uddannelse på akademiet, fik forlænget det yderligere to år og blev dermed i stand til at studere klaver og kontrapunkt på Mendelssohn Bartholdy Universitetet i Leipzig. Fik også stiftet bekendtskab med nyere musik af bl.a. Verdi, Bach og Schubert. Et besøg i en jødisk synagoge gjorde så stort indtryk at Sullivan huskede og brugte noget af musikken herfra i sin opera Ivanhoe, der blev opført første gang i 1891. Afsluttede sin eksamen i 1861 med musikken til Shakespeares The Tempest, der blev opført på The Crystal Palace året efter og straks gjorde Sullivans navn kendt. Var meget produktiv, skrev adskillige korværker, orkestermusik, balletter og operetter - de fleste med tekst af Sir William Gilbert, flere har været opført i Danmark, bl.a. Mikadoen og Den gode fregat Pinafore. Sullivan blev adlet i 1883 af dronning Victoria. |
|