© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Asmund Barfod Rostrup | Dansk skuespiller og instruktør Født fredag den 10. december 1915 i København Død torsdag den 24. marts 1983 i København |
Mini-biografi: Var søn af sceneinstruktør Egill Rostrup og skuespiller Ellen Rovsing. Blev som 18årig optaget på Det kongelige Teaters elevskole og debuterede 1935 som skuespiller og instruktør ved Dagmarteatret. Skrev skuespillet Job, der 1940 blev opført på Betty Nansen Teatret. Fik ros for sin iscenesættelse, men stykket blev ikke nogen succes. Asmund Rostrup fortsatte som instruktør ved forskellige af hovedstadens teatre i årene 1942-46 og var siden tre år på Aalborg Teater. Arbejdede som programsekretær ved BBC i London i 4 år og ved Radio Canada i Montreal 3 år. Fik ved hjemkomsten til Danmark 1959 tilbudt flere større opgaver for TV og var instruktør på Soldaterløjer, Gamle melodier, Winslow-affæren og Hustruen. Skrev manuskript til Søren Melsons Audiens og medvirkende Vi ku' også ta' til Afrika af Karen Fougner. Rostrup oversatte to bøger: Pär Lagerkvists Det evige smil og Konstantin Stanislavskijs En skuespillers arbejde med sig selv. Debuterede på film 1937 i En fuldendt gentleman, havde roller i Kongen bød, Under byens tage, Jeg har elsket og levet, Billet Mrk. og havde sin mest markante rolle 1970 i Ekko af et skud som Elises far. Rostrup var i flere år gift med skuespilleren Blanche Funch. |
|