Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skuespiller

Født lørdag den 19. juli 1919 i Østerbølle, Aalestrup, Vesthimmerland
Død søndag den 24. juni 2012 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var datter af en tobakshandler, begyndte som 22årig at læse til skuespiller hos Carlo Wieth, debuterede året efter på Riddersalen, hvortil også skuespilleren Paul Hagen var tilknyttet, de giftede sig i 1945 og fik siden en søn, skuespilleren Esper Hagen. Ægteparret blev ansat på Aarhus Teater og blev her i seks år. Asta Andersen havde i de år succes med roller som Inger i Kaj Munks Ordet og Pernille i Holbergs Den vægelsindede. Parret besluttede at flytte til København i 1951, men det kneb med engagementer til fruen, ægteskabet holdt ikke og Asta Andersen tog på turné og læste op af Jeppe Aakjærs og Steen Steensen Blichers værker i bl.a. forsamlingshuse og kirker. Medvirkede fra 1963 og 8 år frem i friluftsspillene på Almueteatret på Hjerl Hede, fik derefter roller på Fiolteatret, Det Danske Teater, Betty Nansen Teatret, ved Radioteatret og spillede moderen i Hosekræmmeren på TV-teatret. Havde allerede fra 1941 medvirket i danske film og fik gennem årene større eller mindre roller i mere end tyve film. Indspillede adskillige reklamefilm, var aktiv hele livet og spillede som 91årig en af de seks pensionister i Rollator Banden, der overskrider nogle grænser og tager fusen på de unge.