Mini-biografi: Var datter af skuespiller Victor Neumann, ønskede som forældrene at blive skuespiller, havde en god stemme og fik sin debut i 1909 hos Viggo Lindstrøm på Det ny Teater i Offenbachs operette Røverne, var året efter med i Damen fra Nizza af Carl M. Ziehrer. Astrid Neumann havde siden succes på Casino Teatret og blev tildelt adskillige store roller i flere operetter som Dollarprinsesen, Orfeus i Underverdenen, Damen i Hermelin, Den skønneste af Alle, Jagten efter Lykken samt Casanova, medvirkede desuden i revyen på Sønderbro Teater i 1932 og i Nykøbing Falster revyen i 1937. Havde sin filmdebut som dansende syngepige, til Kai Normann Andersens musik, i filmen Millionærdrengen fra 1936, var samme år med i Sol over Danmark, havde her rollen som mor til sin egen datter. Havde i 1945 en mindre rolle i Lau Lauritzen jun. og Alice O'Fredericks' film Panik i familien med bl.a. Ib Schønberg, Christian Arhoff og Lily Broberg. Astrid Neumann var gift med musikdirektør Holger Prehn, blev mor til komponisten og skuespilleren Ulrik Neumann samt sangerinden og skuespilleren Gerda Neumann. |