© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johann August Krafft | Dansk maler Født torsdag den 26. april 1798 i Altona, Tyskland Død lørdag den 19. december 1829 i Rom, Italien |
Mini-biografi: Var stadig kun et barn da forældrene døde, blev opfostret af plejeforældre og kom efter sin konfirmation i lære hos en tobakshandler. August Kraffts tegninger og skitser vakte opmærksomhed hos nogle kunstnere, der samlede penge ind til en rejse til København, hvor Krafft blev optaget på Kunstakademiet og de følgende år vandt både den lille og store sølvmedalje samt stiftede venskab med andre kunstnere, her i blandt H.W. Bissen. Vendte tilbage til Altona i 1819, tog derfra til München og senere til Wien, blev her i tre år. Krafft led af tuberkulose og blev af vennerne opfordret til at flytte til varmere himmelstrøg, men han tog trods sit dårlige helbred, i 1825 på vandretur til Ungarn. Flyttede først i 1826 til Rom og flyttede ind hos vennen maleren Johan Bravo. Krafft sluttede ofte et maleri uden at gøre det helt færdigt, på Statens Museum for Kunst findes et af disse, mens Thorvaldsens Museum ejer en hel del håndtegninger samt et færdigt billede: Karnevalslystighed på en gade i Rom. Krafft var repræsenteret to gange på Charlottenborgs Forårsudstilling, på Rådhusudstillingen i København samt på Verdensudstillingen i London 1862. |
|