Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler

Født søndag den 9. juli 1893 i København
Død onsdag den 6. februar 1952 i København

Mini-biografi: Var søn af en forretningsfører, kom efter skoletiden i lære som maler, blev aldrig svend, men forlod faget efter godt to års læretid. Axel Bentzen var som kunstmaler selvlært, havde helt fra drengeårene gjort sig bekendt med billederne på udstillinger og museer, som blev flittigt besøgt og de store mestre blev så kopieret efter et nøjere studium. Søgte sine egne motiver i landskaber, parker, bymiljøer og sine hjemlige omgivelser, malede flere billeder af udsigten fra sin lejlighed samt en del selvportrætter. Farverne var i starten dæmpede, men blev med tiden kraftigere og mere kontrastfyldte og kom på lærredet med store penselstrøg. Bentzen viste sine værker første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1922, var herefter bl.a. repræsenteret på Charlottenborg, Den frie Udstilling, Fynsk Forårsudstilling, ved udstillinger i Tyskland, Sverige og flere Østlande. Bentzen var på studietur til Italien i 1919 og opholdt sig fra 1923-39, hvert andet år i længere tid i landet, besøgte en enkelt gang Paris. Var medlem af Grønningen og Den frie Udstilling, virkede som censor ved Kunstnernes Påskeudstilling i 1950. Har modtaget en del hædersbevisninger som præmier fra Akademiet, støtte fra Hielmstierne-Rosencrone Fonden, Den Raben-Levetzauske Fond, Carlsons Præmie og Eckersberg Medaillen.