© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Emil Axel Berg | Dansk arkitekt Født tirsdag den 5. august 1856 i København Død tirsdag den 10. december 1929 i København |
Mini-biografi: Var søn af en vægtfabrikant, der tillige var kaptajn i Københavns Brandkorps. Kom efter skoletiden i lære som tømrer, begyndte som syttenårig at studere til arkitekt på Kunstakademiet i København, gik på polyteknisk læreanstalt til 1877 og på akademiet til 1880. Deltog første gang på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1885, var siden med flere gange her, desuden på Nordisk Kunstudstilling i København 1888, Rådhusudstillingen i København 1901 samt på en udstilling i Berlin. Axel Bergs første store opgave var en fornyelse af hovedbygningen på godset Bregentved, valgte at udføre denne i nyrokoko, arbejdet blev belønnet med C.F. Hansen Medaillen i 1893. Berg fik siden til opgave at modernisere Vemmetofte Kloster, valgte her nybarokstilen og modtog nu Eckersberg Medaillen, var i 1885 blevet hædret med Neuhausens Præmie. Blandede stilarterne ved opførelsen af C.F. Tietgens hus i Børsgade i København. Var en af tidens mest respekterede arkitekter og fik en del tillidserhverv: blev formand for Akademisk Arkitektforening i 1902, æresmedlem 1924, var medlem af komitéen vedrørende konkurrencen om Christiansborg Slot, Kultusministeriets konsulent i sager vedrørende kirkers opvarmning og medlem af Kunstakademiets plenarforsamling. Tog initiativ til oprettelse af Akademisk Arkitektforenings Understøttelsesfond, virkede her både ved arbejde og med økonomisk støtte. Var Ridder af Dannebrog. |
|