| Mini-biografi: Var elev af sin far og kom på Kunstakademiet 1861-66, under Tuxen, Jerndorff og på Frans Schwartz' modelskole. Helsted arbejdede tidligt med portrætkunsten, hvor portrætterne af vennen J.P. Jacobsen er blandt de bedste. 9 års ophold i Italien udvidede motivkredsen med italienske folkelivsscener. Benyttede de katolske præster og deres unge elever som motiv. Kunne her og i hjemlige motiver, give sine billeder et rammende og lunt indhold. I Præst og Abbate (1876) berøres forskellen mellem barnets og den voksnes verden. Generationskløften beskrives i Fader og Søn (1882). Andre billeder som Byrådet (1884) og I lægens venteværelse (1886-91), beskriver med indlevelse det psykologiske spændingsfelt, der kan opstå, når vidt forskellige mennesker samles. I selvportrættet En grubler (1887), afsløres i en selverkendende form egne tanker, forestillinger og vaner. En rejse til Palæstina bestyrkede Helsteds religiøsitet og malede da en række religiøse billeder, med inderlighed i fremstillingen af bibelske scener. Hans psykologisk indtrængende figurbilleder, placerer ham som en af de første kunstnere, der uden sentimentalitet og patos beskriver menneskelige følelser og adfærd i forskellige livssituationer. Væsensforskellig herfra er den stramt komponerede italo-byzantinsk-prægede, indvendige udsmykning af Kommunehospitalets Kirke, der er tilpasset Christian Hansens bygning og viser forståelse for den byzantinske kunst. |
Frederiksberg Ældre Kirkegård 2008