© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Axel Ludvig Hindberg  | Dansk pianist, kapelmester, opfinder og multikunstner Født onsdag den 16. februar 1916 i Buddinge Død søndag den 18. marts 2007 |
Mini-biografi: Blev uddannet som bankmand og arbejdede i nogle år som revisor. Men Axel Hindberg var et naturtalent, der kunne spille på mange strenge, først og fremmest som musiker og komponist. Var hyggepianist på restauranter og orkesterleder ved flere revyer og teaterforestillinger. Arbejdede også som repetitør på Statens Teaterskole og optrådte på TV med sin musik. Da Hindberg blev pensionist, udviklede han sit talent for indviklede mekaniske konstruktioner, som på sindrig vis udløste mange forskellige funktioner. Skabte dem for sin egen fornøjelses skyld, men de blev til moro og beundring for mange, da de blev skænket til Eksperimentarium i Hellerup. Hindberg havde en lille rolle som pianist i Peter Schrøders film Det forsømte forår (1993) efter Hans Scherfigs roman. |

|