© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Axel Levin Jacobsen | Dansk vekselmægler Født onsdag den 27. februar 1856 i København Død torsdag den 21. april 1904 i København |
Mini-biografi: Var søn af en bogtrykker, tog 1871 realeksamen fra Efterslægtselskabets skole 1871 og fik derefter en uddannelse i et vekselererfirma. Fik siden oparbejdet sin egen store vekselmæglerforretning og fik sæde i Fonds- og Aktiebørsens kursnoteringsudvalg. Axel Jacobsen var interesseret i både dansk og udenlandsk litteratur og var i 1870'erne engageret i litterære og politiske bevægelser. Sympatiserede med Georg Brandes, men fandt at kredsen om forfatteren var elitær og intolerant. Da Christen Berg i 1877 brød med brandesianerne blev Jacobsen teateranmelder ved Morgenbladet efter Edvard Brandes, blev dog på dennes forlangende afskediget igen 1881, da alliancen var blevet genoptaget og bladet reorganiseret. Udgav året efter nøgleromanen En Journalist og fortæller her sin version og opfattelse af magtkampen på redaktionen. Blev siden ansat som fælleskorrespondent til de bergske provinsblade om litteratur og teater. Jacobsen var politisk tilhænger af Berg og blev 1887 formand for den nyoprettede bergske forening i København, Venstres vælgerforening. |
|