Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Kgl. Dansk bygninginspektør og arkitekt

Født søndag den 14. oktober 1888 i Sindal, Hjørring
Død søndag den 18. juni 1978 i København

Mini-biografi: Var søn af en læge, kom efter skoletiden i lære som murer, begav sig efter endt uddannelse ud på en længere fodtur, gik fra Hamburg til Venezia og derfra til Prag. Blev ved hjemkomsten i 1907 optaget på Kunstakademiets arkitektskole i København, modtog undervisning gennem 10 år og var i studietiden på den græske ø Delos i 2 år for at deltage i École Française d'Athènes' udgravninger, var desuden i Egypten, Lilleasien og Sverige. Axel Maar arbejdede en tid hos arkitekterne Aage Langeland-Mathiesen og Thorvald Gundestrup, blev i 1920 arkitekt for den engelske legation og var konduktør for Johannes Magdahl Nielsen ved dennes restaurering af Kronborg. Blev i 1937 ansat af Udenrigsministeriet som arkitekt for danske ambassader og samtidig udnævnt til kongelig bygningsinspektør, var fra 1938 medlem af komitéen til bedømmelse af byggerier på Frederiksberg. Maar stod for en hel del biografteatre bl.a. Rialto, Carlton og Kinopalæet, alle i København. Blev præmieret for skovløberhuset i Klampenborg, tegnede adskillige af de store flotte villaer på Strandvejen samt industribygninger og skoler som Nykøbing Katedralskole, Gammel Hellerup Gymnasium og Rødovre Statsskole. Maar beskæftigede sig tillige med butiksindretning, udstillinger og møbler, deltog selv i udstillinger på Charlottenborg og i Stockholm. Var Ridder af Dannebrog.