Mini-biografi: Spillede som ung i Boldklubben Ydun på Frederiksberg og skiftede som 18årig til KB, en af de ældste klubber i Europa. Blev udtaget til landsholdet og debuterede med holdet på Aarhus Stadion i 1947, i kampen mod Finland som Danmark vandt med 4-1. Spillede samme sted sin sidste landsholdkamp, denne gang mod Norge, hvor Danmark tabte 1-4. Axel Pilmark var med på det danske landshold ved OL i London 1948 - markerede sig pænt i alle 4 kampe og holdet kom hjem med bronzemedalje. 2 år efter blev 7 af spillerne solgt til Italien, her i blandt Pilmark, der i årene 1950-59 spillede for Bologna. Blev træner i klubben, en kort tid efter selv at være stoppet med at spille. Efter hjemkomsten til Danmark blev Pilmark træner for ungdommen i sin gamle klub KB, i 1966 tillige træner for førsteholdet. Blev dansk mester med KB flere gange, spillede i alt 18 A-landskampe med en enkelt målscoring. Pilmark havde i mange år rekorden som den dansker, der havde spillet flest kampe i Italien (274) - den blev først slået af Martin Jørgensen i 2007. |