| Mini-biografi: Var søn af højesteretsassessor G.A. Jensen, kom ind ved Søværnet, blev 1894 sekondløjtnant, premierløjtnant år 1900 og 1910 kaptajn. Var 1915-19 vagerinspektør, derefter chef for fiskeriinspektionsskibet Islands Falk, 1921-22 fyrinspektør, chef for Ingolf og krydseren Geiser, blev nu kommandør. Var fra 1923 departementschef i Marineministeriet, blev 1925 chef for Marineministeriets admiralitetsafdeling 1932 kontreadmiral samt chef for Marinestaben. Axel Topsøe-Jensen sad som formand i kommissionen af 1925 vedrørende redningsvæsen, var Marineministeriets delegerede på 3. samt 4. internationale redningskongres i Amsterdam i 1926 og i København i 1934, var formand i bestyrelsen for Det Østgrønlandske Fangstkompagni Nanok 1937-51 og for den danske afdeling af Foreningen for Skandinaviske Sømandshjem i Fremmede Havne 1938-44. Var tillige medlem af bestyrelsen for Foreningen til Søfartens fremme samt af Sø- og Handelsretten. Udgav bogen Lærebog i Sømandsskab. Blev udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrog samt Dannebrogsmand, til Kommandør af 1. grad af Finlands Hvide Roses Orden, Storridder med Stjerne af Den Islandske Falk og Storofficer af Nederlands Orden af Oranien-Nassau. Modtog Hæderstegnet for God Tjeneste ved Søetaten, Storkorset af Sveriges Vasa Orden, af Norges St. Olavs Orden samt Den Norske Kroningsmedalje. Var bror til bl.a. forfatteren Helge Topsøe-Jensen, søofficer Th. Topsøe-Jensen og højesteretsdommer V. Topsøe-Jensen. |