© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Axel Valdemar Jensen | Dansk direktør, civilingeniør og opfinder Født torsdag den 16. maj 1889 i Borup, Køge, Sjælland Død fredag den 19. oktober 1973 i Aalborg |
Mini-biografi: Var søn af en førstelærer, blev student i Roskilde 1907, fabriksingeniør 1913 og straks efter ansat ved Statsprøveanstalten og i firmaet FLSmidth & Co. Arbejdede et år som driftsingeniør ved Jerinsky Portland Cement Fabrik i Rusland, blev 1916 driftsleder af første Vestsibiriske Kalk- og Cement Selskabs fabrikker og igen ansat i firmaet FLSmidth & Co. Havde ophold i Sverige og Finland, i Hollandsk Indien og i Sydafrika, foretog siden rejser i Østasien, Amerika og Europa. Blev administrerende direktør for A/S Portland Cementfabrikken Norden i Aalborg, for A/S Aalborg Portland Cementfabrik og for A/S Portland Cement Fabrikken Cimbria i Mariager. Axel V. Jensen var medlem af bestyrelsen for A/S Dansk Cement Central i København, for Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, for De forenede nordjydske Teglværker, for I/S Aalborg Teglværkers Kontor samt medlem af repræsentantskabet for Aalborg Diskontobank, var næstformand for Konservativ Vælgerforening for Aalborg og Omegn fra 1932 og en kort tid medlem af Hasseris sogneråd. Axel V. Jensen udtog patent på en del opfindelser. |
|