© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Baltasar Lobo | Spansk billedhugger Født tirsdag den 22. februar 1910 i Cerecinos de Campos, Zamora, Spanien Død lørdag den 4. september 1993 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Var søn af en snedker, skabte som 12årig religiøse figurer i faderens værksted og kom på kunstskole i Valladolid. Fik 1927 et stipendium og begyndte at studere på Kunstakademiet i San Fernando, fik afbrudt studiet da borgerkrigen brød ud 1936 og søgte 1939 tilflugt i Frankrig. Baltasar Lobo boede i Paris, begyndte at besøge de vigtigste kunstneriske og litterære kredse i byen, stiftede kendskab til kubistiske malere som Léger, forfattere som Pablo Neruda og Jorge Amado. Blev assistent hos billedhuggeren Henri Laurens og mødte desuden Picasso, der fik afgørende indflydelse på hans senere udvikling som kunstner. Lobo kom med i École de Paris, skabte sammen med andre spanske og franske kunstnere, vægmalerier til udsmykning af det psykiatriske hospital Sainte-Anne og begyndte at udstille sine egne værker. Havde en forkærlighed for kvindekroppe med runde sensuelle former og skabte adskillige mor og barn skulpturer, der kan ses på flere offentlige pladser i bl.a. Spanien. Lobo foretrak i starten at arbejde med ler, fortsatte med træ og endte med at arbejde i marmor og bronze. Lobo udstillede første gang 1960 i Spanien, var derefter repræsenteret på udstillinger i Schweiz, Frankrig, Tyskland, Luxemburg, Norge og Tokyo og har modtaget adskillige hædersbevisninger. |
|