| Mini-biografi: Begyndte tidligt at beskæftige sig med musik, tog en kandidatgrad i musikvidenskab fra Københavns Universitet, blev derefter statsprøvet musikpædagog i klaver og hørelære fra Vestjysk Musikkonservatorium og tog supplerende undervisning i direktion i København og Tyskland. Bendt Astrup underviste ved Vestjysk og Nordjysk Musikkonservatorium, på Danmarks Lærerhøjskole, var højskolelærer, lærer ved Hjørring Musikskole og ved Musikalsk grundkursus, et intensivt 3-årigt kursus i teori, musikkundskab, kor- og ensembleledelse. Begyndte først som 60årig at komponere, producerede især vokalmusik, som strofiske sange og salmer, solosang og korværker. Kammermusik for forskellige besætninger kom dog også på listen samt enkelte orkesterværker. Astrup vandt 2 gange, offentligt udskrevne konkurrencer med nogle korsatser, tonesatte bl.a. sange af H.C. Andersen og Halfdan Rasmussens digt "Giv dem himlen tilbage", der blev skrevet i anledning af Amnesty Internationals 20-års jubilæum. Er repræsenteret i Højskolesangbogen, i den nye salmebog samt nogle andre sangbøger. Astrup modtog ofte bestillinger på nye værker og modtog flere gange støtte fra Statens Kunstfond. |