Mini-biografi: Var søn af en ingeniør, begyndte efter endt skolegang, at studere folkloristik under vejledning af professor Laurits Bødker og tog i 1962 magistergraden. Virkede derefter, til 1970, som arkivar ved Dansk Folkemindesamling og blev siden amanuensis her. Bengt Holbek blev i 1972 lektor i Folkemindevidenskab, (senere Folkloristik) ved det nu nedlagte Institut for Folkemindevidenskab på Københavns Universitet, var tillige leder af instituttet og sad som medlem af fakultetsrådet. Arbejdede indenfor næsten alle genrer af folkedigtningen, men især med fabler, ordsprog, gåder og frem for alt eventyr. Var ansat som gæsteprofessor på University of California, Berkeley, første gang i 1985, anden gang kort før sin død, i 1992 og var ofte gæsteforelæser ved flere andre universiteter i USA, Skandinavien, Europa samt i det daværende Østeuropa. Tog i 1987 en filosofisk doktorgrad med disputatsen Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a European Perspective, tolker heri trylleeventyrene som en kunstnerisk bearbejdelse. Blev samme år medredaktør af Folklore Fellows Communications. Holbek havde dedikeret sin afhandling til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. |