© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Alfred Hawthorne 'Benny' Hill | Engelsk skuespiller og komiker Født mandag den 21. januar 1924 i Southampton, Hampshire, England Død mandag den 20. april 1992 i Teddington, London, England |
Mini-biografi: Havde en far og en farfar, der begge optrådte som cirkusklovne og skulle siden selv gå ind I branchen. Arbejdede efter skoletiden som mælkemand, brovagt, chauffør samt trommeslager før ansættelsen som regissørassistent ved en turnerende teatertrup. Blev 1942 indkaldt til hæren og oplært som mekaniker, gjorde tjeneste i Normandiet efter september 1944 og overflyttedes siden til Entertainments National Service Association. Besluttede sig for at blive komiker, var en stor beundrer af Jack Benny og tog navnet Benny Hill. Fik nogle teaterroller, havde det bedst med at optræde i radioen frem for at stå foran publikum og fik 1955 sit store gennembrud med The Benny Hill Show, der skulle blive sendt i mere end 140 lande. Programmet havde flere kendte gæstestjerner, var fyldt med slapstick humor, tydeligvis inspireret af Charlie Chaplin, selvskrevne parodier og sketchs med underfundig, dobbeltbundet ironi samt letpåklædte kvinder, der i slutningen forfulgte Benny Hill i forrygende fart. Hill var trods sin enorme rigdom yderst nøjsom, grænsende til nærig, købte hverken hus eller bil og gik i arvet tøj. Tillod sig dog at holde ferie rundt om i Europa, men boede billigt, opholdt sig helst i Frankrig og talte foruden sit modersmål: hollandsk, fransk, tysk og italiensk. |
|