Mini-biografi: Var søn af en civiløkonom, blev i 1965 student fra Holte Gymnasium, læste derefter jura og tog 1972 kandidateksamen, blev i 1975 advokat og fik 1977 møderet for Landsretten. Bent Bramsen fik i 1977 ansættelse ved De Danske Sukkerfabrikker, blev i 1980 direktionssekretær og udnævntes 1983 til underdirektør. Sad i årene 1983-85 som formand for direktionen i A/S Det Kjøbenhavnske Reassurance-Compagni, blev 1986 ansat i Superfos A/S, udnævntes året efter til underdirektør, var 1987-90 underdirektør i Topdanmark A/S og 1991-97 ansat i Advokatfirmaet O Bondo Svane. Virkede 1992-2001 som generalagent for Assicurazioni Generali S.p.A i Trieste, var fra 1997 direktør i Gi-Assurance ApS og fik samme år egen advokatvirksomhed. Bramsen sad som formand i bestyrelsen for Stig Ravn A/S, var næstformand i bestyrelsen for A/S Det Kjøbenhavnske Garantiforsikringsselskab og medlem af bestyrelsen for Bloemers Assurance A/S (tidl. Ole Bramsen Assurance A/S). Var formand i bestyrelsen for Hørsholm Golf A/S, for A/S C F Cervera, Aktieselskabet Det Kjøbenhavnske Ejendoms-Societet, for Skovshoved Sejlklub og Gentofte Kommunes Havne, var særdeles aktiv i admiralitetet i Dansk Knarr Klub. Sad i administrationen for Det Herforthske Familielegat og Louise & Carl Herforths Familielegat. |