© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Bent Elbek | Dansk fysiker, lektor, forfatter og professor Født onsdag den 2. januar 1929 i Uldum, Vejle Død søndag den 30. maj 2010 |
Mini-biografi: Var søn af en valgmenighedspræst, blev student 1947, cand.mag. og mag.scient. fra Københavns Universitet 1953. Tog i 1955 til USA for at videreuddanne sig på Massachusetts Institute of Technology i Cambridge. Bent Elbek modtog samme år en guldmedalje for en afhandling om magnetiske spektrografer, fortsatte med at studere kernespektroskopi på University of California, Berkeley. Forsvarede 1963 disputatsen Determination of nuclear transition probabilities by Coulomb excitation og erhvervede en filosofisk doktorgrad. Elbek arbejdede et par år som videnskabelig assistent, siden som amanuensis ved Universitetets institut for teoretisk fysik, var i årene 1958-69 lektor i fysik og blev udnævnt til professor 1969. Var 9 år videnskabelig leder af Tandem Accelerator laboratoriet ved Risø, 3 år medlem af interimstyret for RUC (Roskilde Universitetscenter), desuden medlem af Workshop on Alternative Energy Strategies, af komitéer under International Energy Agency, af arbejdsgrupper under International Federation of Institutes of Advanced Study og European Economic Commission. Elbek kortlagde egenskaberne ved de tungeste atomkerner og var yderst aktiv i debatten om den aktuelle energisituation. Blev næstformand for Dansk Fysisk Selskab 1987, formand 1989. Skrev Velfærd og atomer, Energi, energi, energikrise, medforfatter til bl.a. Dansk energipolitik, Danmarks transportomkostninger og Optik. Var udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog. |
|