© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Bent Højlund Rasmussen | Dansk ingeniør Født onsdag den 5. juni 1918 i Andebølle, Vissenbjerg, Assens, Fyn Død torsdag den 16. april 1987 |
Mini-biografi: Var søn af en lærer, blev i 1936 student fra Odense Katedralskole, læste derefter til civilingeniør og blev cand.polyt. i 1941. Bent Højlund Rasmussen var i årene 1946-51 ansat som videnskabelig assistent ved Danmarks Tekniske Højskole, på laboratoriet for bygningsteknik, blev laboratorieingeniør og havde fra 1951 eget rådgivende ingeniørfirma. Projekterede både større samt mindre broanlæg og specielle bærende konstruktioner, skrev artikler i danske samt udenlandske tidsskrifter og forsvarede i 1957 sin disputats: Numerisk integration af søjlens differentialligning for en doktorgrad. Sad som formand for bestyrelsen for Dansk Selskab for Bygningsstatik 1971-74, blev i 1965 optaget som medlem af Akademiet for De Tekniske Videnskaber, var medlem af bestyrelsen for Dansk Geoteknisk Institut fra 1970 og næstformand 1974-85, fra 1977 medlem af den permanente komité for The International Association for Bridge and structural Engineers samt medlem af forskellige udvalg indenfor Dansk Ingeniørforening. Blev i 1982 tildelt Betonprisen af Dansk betonforening. Rasmussen har desuden leveret bidrag til festskrifter for professor P.M. Frandsen og professor Anker Engelund. |
|