Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk overrabiner

Født mandag den 24. juni 1929 i Bytom, Polen (tidl. Beuthen, Tyskland)
Død onsdag den 28. juli 2021 i København

Mini-biografi: Var søn af overrabbiner Marcus Melchior, havde fem søskende, heriblandt politikeren Arne Melchior, kom som 4årig til Danmark i 1933. Familien måtte dog flygte til Sverige i 1943 på grund af tyskernes jødeforfølgelse, men vendte tilbage efter befrielsen i maj 1945. Bent Melchior blev i 1947 student fra Frederiksberg Gymnasium, deltog året efter som israelsk frivillig i den arabisk-israelske krig og var 1949-58 lærer ved den jødiske skole i København. Ønskede at følge i faderens fodspor og tog i 1963 rabbinereksamen ved Jew's College i London, blev straks efter rabbiner ved Det Mosaiske Troessamfund i København og efterfulgte i 1969 faderen som overrabbiner, bevarede posten til sin pensionering i 1996. Melchior kæmpede for menneskerettigheder i bl.a. Den Kirkelige Vietnamkomité, Aktionsgruppen for Sovjets jøder, Helsingfors-komiteen, Kosova-komiteen, Lad Bosnien leve, var med til at stifte Den Danske Helsinki-komité for menneskerettigheder, medlem af Forretningsudvalget for Dansk Flygtningehjælp, formand for Jødisk-Kristent-Muslimsk Forum, præsident for den europæiske afdeling af den jødiske menneskerettigheds organisation B'nai B'rith, Melchior oversatte bl.a. Mosebøgerne til dansk, skrev selv flere bøger, herunder selvbiografien Så vælg da livet. Blev udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog, modtog Israels hæderstegn, Tysklands store Fortjenstkors, Landsforeningen af Danske Flygtningevenners pris, N.F.S. Grundtvigs Pris m.m.