© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Bent Wenzel Noack | Dansk forfatter, teolog, rektor og professor Født søndag den 22. august 1915 i Rind, Herning Død søndag den 24. oktober 2004 |
Mini-biografi: Var søn af biskoppen for Haderslev Stift, blev student i Flensborg i 1935 og cand.theol. i 1942. Tog på studierejser til Basel, Oxford og Uppsala og fik her samlet viden til sin doktorafhandling Satanas und Soteria Untersuchungen zur nuetestamentlichen Dämonologie, der gav Bent Noack dr.theol. titlen i 1948. Arbejdede som sognepræst fra 1948-55, fra 1951 tillige som provst for Skads Herred. Var i samme periode lektor ved Aarhus Universitet. Var fra 1955-77 professor i Ny Testamente ved Københavns Universitet og fra 1977-85 rektor for Præstehøjskolen i Løgumkloster. Noack skrev talrige bøger inden for flere områder af teologien bl.a. Det nye Testamente og de første kristne årtier og Helvedstorm og Himmelfart. Stykker af oldengelsk kristen digtning. Var medredaktør på Bibelen i kulturhistorisk lys og på Den danske bibeloversættelse af 1992. Bent Noack var landsformand for partiet Liberalt Centrum 1965-69 og i 1989 medstifter af Nødvendigt Forum, der var kritiske over for EU. Foruden bøgerne skrev Noack adskillige artikler til videnskabelige tidsskrifter. Var nevø af billedhugger Astrid Noack og far til dr.phil., fhv. landsarkivar og forfatter Johan Peter Noack. |
|